Gnid alle sider godt med rigeligt groft salt (Maldon) og peber så det kommer godt ned i kødet.
Tænd op i grillen med masser af kul i begge sider (inddirekte) og sørg for at grillen og risten er godt varme. Sæt en foliebakke ned mellem kulsektionerne til at opsamle fedtdryp og placer stegen midt på risten over drypbakken. Sæt låget på og steg den i ca. 30 minutter (passer til en rød steg på 1500g. Er man nervøs, så jav et stegetermometer i den og vent til den bliver 58 grader).
Min kollega Urban Engberg viste mig forleden at når man putter et par stykker bøge-brænde direkte på kullene lige inden man lægger oksefileten på weber-grillen så får man en helt fantastisk grill-smag ind i kødet. Når låget er lukket, så kommer der nemlig kun røg ud af dette brænde og ikke flammer. Tak Urban, for dette råd.
Lad stegen stå indpakket i folie og omviklet et håndklæde i 15 minutter før den skæres ud. Så er den klar - tilbehøret må du selv om.
Snit sværen så der er gode dybe snit i stegen - de må dog ikke gå helt ned i kødet. Gnid sværen godt med rigeligt fint salt så det kommer godt ned i sværen. Krydder med peber og stik laurbær bladene ind i sværen jævnt fordelt.
Tænd op i grillen med masser af kul i begge sider (inddirekte) og sørg for at grillen og risten er godt varme. Sæt en foliebakke ned mellem kulsektionerne til at opsamle fedtdryp og placer stegen midt på risten over drypbakken med sværen opad. Sæt låget på og steg den i ca. 1½ time til sværen er god og sprød. Skulle man være af den nervøse type kan man godt kyle et stegetermometer i den - det skal gerne vise 72-77 grader i skyggen.
Lad stegen stå utildækket (man kan dog godt pakke kødet under sværen ind i folie) i 15 minutter før den skæres ud. Så er den klar - tilbehøret må du selv om.
Dej:
Vand, gær og salt blandes sammen og sigtet mel tilføjes langsomt. Når det har samlet sig, æltes hele molevitten i 10 minutter. Lad dejen hæve en god time.
Fyld:
Del dejen i 6 små klumper og rul dem ud til cirkulære pizzabunde. Smør alle pizzabundene med olivenolien på begge sider og stak dem. Bag pizzabundene på den ene side på weber grillen med direkte varme under låg til de har fået en god farve. Konfigurer pizzaerne efter ønske, men start altid med et lag tomat og herefter osten. Så kan der fyldes kød og grønsager på efter behov og det hele kan med smagsfordel toppes med rucula. Grilles på den anden side (hvis man har en gasgrill, så skift til inddirekte varme) under låg, til osten er smeltet. Her kan det være en fordel (vi har dog ikke prøvet det endnu) at bruge en pizzasten på grillen når de skal bages færdige - ellers kan de godt blive lidt sorte i bunden.