Mettes chokoladespids

Mettes chokoladespids

2 personer:

  • 150 g. god mørk chokolade
  • 50 g. hvid chokolade
  • 250 g. mascarpone - skal have stuetemperatur
  • 1 spsk. galliano likør

Keglen:

Chokoladen smeltes og tempereres. Der arbejdes med en spatel på chokoladen til chokoladen er let sej, dog stadig flydende. Af bagepapir laves to kræmmerhuse og chokoladen heldes i kræmmerhusene så det er fordelt pænt langs siderne. Dette gøres forsigtigt med en ske. Sættes omvendt over et bæger mens det tører. Efter lidt tid vendes de om, så chokoladen fordeles lidt tilbage igen.

Creme:

Den hvide chokolade smeltes over vandbad og mascarponen røres i. Til sidst tilsættes gallianoen og det hele sættes til køling i køleskabet.

Anretning:

Cremen fyldes i chokoladekeglerne. Papiret løsnes i kanten og kanten skæres pænt af med en varm meget skarp kniv (kniven varmes over en gasflamme). Resten af papiret fjernes herefter forsigtigt og keglen sættes på en tallerken og anrettes med friske hindbær og henkogte små pærer, som drysses med flormelis og brunes med en flammekaster.

chokoladespids

Af jens den 25 januar, 2003 10:08



Kommentar

Jeg har prøvet at lave "chokoladespids" desserten.

Jeg havde et temmeligt stort problem med at lave selve chokoladekeglen. Jeg kunne ikke rigtigt få tempereret chokoladen. Enten var den så varm, at chokoladen ikke ville størkne i kræmmerhuset, eller også blev den så kold, at den var umulig at arbejde med.

Så jeg tog den nemme vej ud; jeg lavede nogen flade chokoladecirkler i stedet, og anrettede cremen på dem. En som bund, en ovenpå, og en der lænede sig op ad - det så godt ud, men det var nu ikke helt det samme.

Jeg fandt ud af, at denne dessert falder MEGET tungt. Der er temmeligt meget af både creme og chokolade, så den kan godt virke lidt vammel, især hvis man lige har spist en solid middag :oP

Af Tom Jensen den 17 februar, 2003 12:02


Post en kommentar