Kommentar
Hej
Foie Gras er én af de mest klamme ting man kan spise! Resultatet, som mange kalder "delikatesse", kalder jeg dyrplageri!!! Mange steder stoppes de stakkels dyr med mad svarende til at et menneske spiser 10kg spaghetti om dagen. Ja, hvad ville Foie Gras spisende personer sige til at de blev tvunget til at indtage 10 kg. spaghetti dagligt i flere dage?! Mange ænder dør af overfodring, de har indre blødninger og i nogle tilfælde bliver deres indvolde ødelagte, dvs. de bliver "revet" i stykker. Hvorfor så al den påstyr over de asiatere der lader hunde dø på en grusom måde før de bliver lavet til en asiatisk delikatesse?! Vi europæere tror vi er så og så gode, men egentlig er vi ikke en skid bedre end alle andre. En gås' liv er ikke mindre værd end en hunds. -Og et dyrs liv er heller ikke mindre værd end et menneskes.
Jeg ville ønske, at der på enhver restaurant og ved enhver opskrift, der har noget med Foie Gras at gøre, ville hænge en liste og billeder over hvordan man producerer denne modbydelige ingrediens, så kan folk tage større stilling til om de nu også har samvittighed til at spise det. Jeg håber, at man efterhånden har fundet en smertefri og menneskelig måde at producere denne overdrevent store lever, også uden brug af stoffer, så bude alle nemlig være tilfredse!!!
Hilsen Louise
Af Louise den 06 februar, 2003 10:02Kommentar
Ikke for at slå Louise oven i hovedet, men sådan produceres næsten al fjerkræ du køber herhjemme.
Uanset om det er kyllinger, ænder eller kalkuner, er de blevet overfodret til det groteske, for at få dem op i salgsklar størrelse i en fart. Det er derfor masseproduceret fjerkræ ikke rigtigt smager af noget her i landet.
Køb dit fjerkræ ved hobbylandmanden, der har nogle få dyr gående, som bliver passet godt. Som regel er der mere kød på, og desuden smager det bedre.
Af Tom Jensen den 17 februar, 2003 12:10Kommentar
Hej.
Jeg bor i Sønderborg. Hvor kan jeg få fat i noget Foie Gras. Jeg har købt selve Foie Gras Pateen op til flere gange, men vil gerne prøve rigtig Foie Gras som ovenstående opskrift. Og jeg vil gerne lave det selv.
På forhånd tak
Af Steffen Jacobsen den 12 maj, 2003 12:02Kommentar
I Århus køber jeg frisk foie gras i:
Bruunsgade Fisk & Vildt
M P Bruuns Gade 52
8000 Århus C
86122900
Her har de det ofte frisk og vacumpakket. Du kan evt. spørge hos din lokale vildthandler eller måske kan din slagter skaffe det hjem.
Af jens den 12 maj, 2003 12:33Kommentar
Hej Steffen:
Hermed en opskrift på Andelever Foie Gras med hvidvinsgelé, brøndkarse og Melba Toast:
Det behøver ikke at være andelever, du kan sagtens bruge gåselever.... Andelever koster ca. en tyvendedel af gåselever(Ca. 30 kr. for 450 g!!!), så hvis man skal servere for mange kommer det lidt an på pengepungen.
Egentlig bryder jeg mig heller ikke om måden man fodrer gæs på....
Sidste gang jeg serverede denne ret til forret dukkede ord som: "sublimt", "udsøgt" "det spiller for vildt" op. Og det tager jeg for gode varer fra et normalt meget kræsent publikum *S*
Magasin (her i København) får hver onsdag og fredag frisk andelever fra Frankrig, det er den
jeg bruger. Du kan også få den frosset, men resultatet bliver ringere. Jeg har prøvet med kalkunlever, som
er vildt billig. Det bliver også godt, men en lidt anden smag.
Du laver foie gras'en sådan:
Du skal bruge en stanniolform som indeholder 450 g. frisk andelever - se efter de lyse levere, de smager bedre end de mørke.
Du renser årene væk, (det er nogle lange strenge, som kan trækkes ud), og
giver leverne et drys salt og peber, samt lidt reven muskatnød. Læg dem i en
plastikpose med 4 cl cognac (det er en mini fra flyene) - eller lidt mere.
Lad dem trække i køleskabet i 24 timer -og vend posen når du har ærinde i
køleskabet.
Næste dag tømmer du posens indhold over i en stanniolform, som
dækkes med alu-folie og bages i vandbad ved 125 grader i 2½-3 timer.
Derefter blender du dem - bedst med en stavblender - og minimum 50 g. smør. Mere er bedre! Gerne 100 g, men det er jo nok ikke politisk korrekt i fedtforskrækkelsens hellig navn?? *G*
Læg massen tilbage i stanniolformen. Jeg tager ofte de pæneste
levere fra og lægger dem midt i formen, det ser pænt ud ved servering.
Så skal den stå i køleskabet til næste dag for at stivne.
Foie Grasen holder sig fint i køleskabet i op til seks dage.
Du kan fryse den, og smagen er den samme, men den smuldrer ret meget.
Vingelé:
Til 3 dl. hvidvin skal du bruge 4 blade husblas. Du lægger husblassen i koldt vand i ca. 5 minutter. Imens varmer du forsigtigt lidt af vinen. (Bevar promillerne!) Så knuger du vandet af husblassen og opløser den i den varme vin (det tager kun et øjeblik), og derefter blander du den varme vin i den kolde i en tynd stråle mens du rører godt, så det bliver ensartet blandet.... Derefter i køleskab, gerne natten over.
Hvidvinsgeleen bliver bedst af en sød vin - jeg har prøvet mange, også rigtig dyre vine, men de fleste smager bare surt og forkert. Nettos Liebfraumilch bliver bedst, og den er m e g e t billig.
Dette er en ret stor portion, som nok rækker til 8-10 personer.
Serveres med sprød toast f.eks. Toast Melba fra Magasin eller ISO, hvidvinsgéle og brøndkarse!
Elegant og fin forret! Kræs for kendere!
God fornøjelse! Jeg vil gerne høre din mening om retten?
Kærlig hilsen
Jacob
Kommentar
Jeg bør måske lige tilføje til ovenstående at vingeléen skal hakkes til små tern og serveres ved siden af Foie Gras'en med brøndkarse med toast Melba.....
Af Jacob den 09 september, 2003 09:40Kommentar
Engang i en lille by uden for Strassburg fik jeg det anrettet hvor vingeléen var sat til at størkne i bunden af hele tallerkenen - det var en rigtig god effekt og jeg syntes det virker bedre end de traditionelle små tern.
Af jens den 09 september, 2003 09:45Kommentar
En hel tallerkenbund fyldt med vingelé synes jeg overskygger den pragtfulde smag af Foie Gras'en, men det er jo smag og behag. *S* Foie Gras'en er jo hovedingrediensen, og vingeléen tilbehør.
Af Jacob den 14 marts, 2004 09:55Kommentar
Foie gras er lig med dyremishandling. I og med at foie gras ikke kan produceres uden at tvangsfodre dyr. Vi har alle et ansvar;kokke, forbrugere mv. og bør derfor holde os fra at sælge og købe foie gras. Jeg savner, at der er flere kokke, som Nikolaj Kirk, der tænker dyreetisk
Argumentet om,at vi i Danmark jo også mishandler vores dyr, holder ikke. Vi kan vælge at købe økologisk, frilands o.lign.
Desuden er det forbudt at producere foie gras i Danmark, da det er forbudt at tvangsfodre dyr.
Mie Hultengren, bestyrelsesmedlem i Dyrenes Venner. Den 14.10.04
Af Mie Hultengren den 14 oktober, 2004 05:06Kommentar
Det er tydeligt fra alle de ovenstående vandrehistorier, at skribenterne ikke ved, hvordan foie gras-ænder opdrættes. De stopfordres ikke, men der fyldes majs i kråsen de sidste 14 dage inden slagtning. Ænder (og gæs) er vandrefugle, som naturligt propper kråsen, når de har chancen, så der er energi til de lange flyvninger. Dyrene oplagrer næringen på leveren - deraf fedtleveren.
Med al den menneskelige lidelse, der er i verden, hvor er det dog afstumpet med den selvretfærdige og uvidende harme over noget, man ikke forstår.
Af KristianJakobsen den 21 april, 2005 06:36Kommentar
Det er rigtigt at ænder er trækfugle og skal have energi/mad nok til flyveturen. Argumentet for at stopfodre ænder, fordi de er trækfugle holder ikke.
"Foie gras ænder" kommer ikke på nogen lange flyveture, men sidder i et lille bur. Så det blev ingen vandrehistorie for den and.
Mennesker får fedtlever ved overforbrug af alkohol også kaldet skrumpelever. Leverens funktion ødelægges.
Menneskelig lidelse vil måske altid forekomme og kan ikke bruges som undskyldning for dyrs lidelse.
Kommentar
Nikolaj Kirk er ikke mere hellig end at han laver Foie Gras - at han ikke spiser det kan jo bare være at han tilhører den del af befolkningen, som ikke kan lide smagen.
Her er en opskrift af Kirk på tilbehør til Foie Gras: http://www.rossinicaviar.com/pages/kokke/NikolajKirkCV.html?CV=Tilbehoertilfoiegras_content.html
Kommentar
For første gang i går smagte jeg foie gras - jeg synes at det smager helt vidunderligt. Vi fik den dejligste Alsace vin til.
En stor oplevelse, men det er synd for gæssene.
Kommentar
Ja fandme er det synd for gæssene.
Se venligst på følgende link om foie gras:
www.goveg.com/feat/foie/
klik på videoen i højre side
tak
Kommentar
De stakkels gæs bliver holdt fast og får stoppet et 40 cm langt rør ned i halsen, hvor op til 3000 gram mad bliver stoppet ned i halsen på den. De stakkels gæs ender med en lever der er ca. 370 % større end normalt. Deres lever presser alle de andre organer, så de får svært ved at bevæge sig. Ud over det er der flere indre skader på dyrene.
Kommentar
Hvordan kan i snakke om "De stakkels gæs"?
hvorfor ikke bruge tid og krafter på at samle underskrifter eller kommentere mod menneske mishandling? folk bliver mishandlet over hele værden ver dag og i tuder over gæs der bliver tvangsfodret? prøv lige og tænk i et lidt støre perspektiv end en lille sød gås der får for mange majs. spis jæres mad og glæd jer over hvor godt det smager. og brug krafterne på noget fornuftigt! besøg http://www.amnesty.dk/doc.asp?page=817&lang=da
Kommentar
skulle finde en opskritft på noget med hummerhaler og kom så til at læse alle de fine kommentarer ovenfor.
I er sjove allesammen.
PS fedtlever pga alkohol er reversibelt og bliver først til skrumpelever efter års stort alkoholforbrug...
Af hehe den 30 december, 2005 04:08Kommentar
Utrolig at folk kan være så samvittighedsløse at de blot fortsætter med at snakke om opskrifter efter de er blevet bekendt med at foie gras er dyremishandling!
Og til Thor vil jeg sige: Både mishandling af dyr og mennesker er forkert. Du mener at du har ret til at mishandle dyr, fordi der er andre der mishandler mennesker. Det giver god mening! Tror du at folk som ikke mishandler dyr, behandler mennesker værre? Jeg tror snarere det modsatte er tilfældet. Nogle mennesker mangler samvittighed og moralsk erkendelse, og det gør at de behandler dyr og mennesker dårligt.
Iøvrigt udsættes mange milliarder dyr årligt for dyremishandling, mens antallet af torturofre måles i tusinde. Så hvis der er nogen der har svært ved at se proportionerne, så er det dig.
Kommentar
Jeg fandt denne side, da jeg ledte efter et sted at købe foie gras, hvor jeg ikke har problemer med at parkere. Synes historierne bliver vildere og vildere med hvor lange rør der bliver tvunget ned i halsen på gæs og ænder. Jeg spiser gerne foie gras både stegt i mel på eks. en god oksemørbrad eller som en terrin med en rødbede eller æble til. Jeg tror dog aldrig at jeg kunne finde på at spise et mishandlet menneske, men da jeg ikke har smagt det ved jeg det ikke. Jeg synes dog at de selvhøjtidelige dyrevenner lyder lidt fanatiske, og er det fanatikere og ekstremister der er skyld i en stor del af den ufred der er i verden i dag - disse har bare fundet et område, hvor de ikke skal bære en bombe ind i et supermarked for at være med i foreningen.
Af Mads den 17 marts, 2006 04:38Kommentar
Ledte efter en "opskift", da jeg skal servere foie gras i aften (som jeg netop har fået i en "påskekurv") Jeg er selv stor dyreven, og har faktisk dårlig smag i munden nu.... Øv. Smage det skal jeg nok alligevel - Men INGEN kan nu alligevel forsvare at man tvangsfodre dyr eller udøver nogen anden form for dyremishandling.
Af Anne den 13 april, 2006 05:56Kommentar
Jeps, lad dyrene lide for vores smagsløgs skyld, ligesom vi gladeligt trækker i tøj der er lavet af slaver og lader vores børn spille med fodbolde produceret af deres jævnaldrende i pakistan for ca. nul kroner. Det er ikke et spørgsmål om mennesker ELLER dyr. Al den unødvendige lidelse som vi er medvirkende til kan undgåes, hvis vi er villige til at tænke os om og lade hjertet styre os.
Andreas
ae101079@yahoo.dk
Kommentar
Foie gras er da godt. Det er synd at blive dræbt og spist af sine med-væsner i det hele taget. Verden er i det hele taget ufølsom og ikke særlig socialdemokratisk. Spis, drik og vær glad.
Af Casper den 01 juni, 2006 06:31Kommentar
Hey Kammerater!
Hvorfor tager I ikke ned i Magsin og får selvsyn for at de andelevere som bruges til min Foie Gras ikke er opfedede?
Det er små delikate ikke-tvangsfodrede andelevere som er trukket ud af fuglen mens den var død!
Jeg går ud fra at ALLE modstandere af kød, og af denne opskrift, er vegetarer?
Og så er det jo så nemt? Hvornår tager i opstilling foran et svineslagteri hvor dyrene tvangsfodres(uden at vide det) med medikamenter af ubestemmlighed, og dermed mister resistensen for alverdens pinefulde sygdomme også for resten af bestanden....
Eller en halaslagter hvor koen hænger i kæder og skriger sig selv ihjel mens den forbløder? Men neeeej, det er billigt så I handler gerne hos den lokale Halalslagter på Nørrebrogade?
ER I TUMPER, eller opfører i jer bare sådan?
Jeg er en meget stor dyreven, men kan ikke udstå jeres grundløse måde at argumentere på!
Jeg har i bund og grund ondt af jer fordi jeres verden er SÅ sort og hvid, at vores andres meninger eller gerninger ikke tæller i det store regnskab! I minder mig om Brøndby-fans.... En samling tabere!
Jacob