Pizza på weber grill

Pizza på weber grill

Det lyder for godt til at være sandt, men her får man simpelthen de bedste hjemmelavede pizzaer - glem pizzastenen i ovnen og spring ud i det direkte på grillen. Vi har brugt det til gæster, hvor man kan grille bundene på den ene side i forvejen og så lade gæsterne selv konfigurere deres egen pizza og grille den færdig på den anden side - rigtig stor success

Dej:

  • 3.3dl vand (ph 6-7)
  • 17g havsalt
  • 15g gær
  • 600g mel (italiensk 00-type eller alm. hvedemel)

Vand, gær og salt blandes sammen og sigtet mel tilføjes langsomt. Når det har samlet sig, æltes hele molevitten i 10 minutter. Lad dejen hæve en god time.

Fyld:

  • Olivenolie
  • 2 dåser hakkede tomater, som drænes i en si så det ikke er for tyndt
  • 2 pk. hel mozzarella (drænet for vand og skåret i skiver)
  • Skinke/corizo/pepperoni/parma skinke/...
  • Asparges/champingnon/løg i små både
  • Rucula salat

Del dejen i 6 små klumper og rul dem ud til cirkulære pizzabunde. Smør alle pizzabundene med olivenolien på begge sider og stak dem. Bag pizzabundene på den ene side på weber grillen med direkte varme under låg til de har fået en god farve. Konfigurer pizzaerne efter ønske, men start altid med et lag tomat og herefter osten. Så kan der fyldes kød og grønsager på efter behov og det hele kan med smagsfordel toppes med rucula. Grilles på den anden side (hvis man har en gasgrill, så skift til inddirekte varme) under låg, til osten er smeltet. Her kan det være en fordel (vi har dog ikke prøvet det endnu) at bruge en pizzasten på grillen når de skal bages færdige - ellers kan de godt blive lidt sorte i bunden.

pizza på weber grill

Af jens den 25 juli, 2003 11:59



Kommentar

Det lyder som en god opskrift. Lægger man pizzabundene direkte på grillristen ?


Mvh


Brian Sforzini

Af Brian Sforzini den 31 maj, 2004 11:21

Kommentar

Ser godt ud....

Af Gitte den 12 august, 2004 10:01

Kommentar

Det ser fint ud, jeg vil købe mig en Weber gril for at prøve denne opskrift. :D

Af Anonyme Søren Nedergaard den 15 december, 2004 11:13

Kommentar

det er en pissse god opskrift :P
har lige prøvet den for et par uger siden... det var koldt at stå uden for, når man skulle tænde girllen:/

Af stoffers lillebror den 16 december, 2004 10:10

Kommentar

Det ser rigtig godt ud!!

Er der nogen der ved hvor man køber en Pizzasten der passer til en 57 cm Weber

Af Lars den 06 maj, 2005 06:33

Kommentar

Jeg så engang en rund pizzasten i Bahne i Århus - den kostede vist omkring 150 kr. Den var nu ikke så stor, så den passede vist fint i en 47cm. Jeg har en stor firkantet pizzasten som nok godt kan være i en 57cm - den fandt jeg dengang i Inspiration i Århus.

Af Jens den 06 maj, 2005 07:12

Kommentar

Jeg har lige købt en pizza "flise" i Råd og Dåd - koster kun 50 kr og virker fint

Af Lonnie Madsen den 18 juni, 2005 05:17

Kommentar

Er 17 g salt ikke lidt voldsomt???

Af Bent den 01 september, 2005 05:38

Kommentar

17 g salt er faktisk korrekt. Det lyder af meget, men det skal der til. Opskriften er den officielle som er godkendt af de italienske myndigheder.

Af Jens den 20 september, 2005 06:26


Post en kommentar