InterContinental Hong Kong Lokation: Kowloon, Tsim Sha Tsui Telefon: +852 2721 1211 Fax: +852 2739 4546
Tsim Sha Tsui var oprindeligt red light distriktet (det blev vist kaldt "pis-renden" da jeg var i Hong Kong i '94) i Hong Kong med skumle barer etc. Alt har dog ændret sig de sidste 10-15 år, så nu er området et af verdens bedste shopping områder med kæmpe store mall's, Prada butikker (med lange køer udenfor) etc.
Intercontinental her ligger halvt ude i havet med promenaden "Avenue of the Stars" foran, hvor man kan se de berømte hong kong skuespilleres håndaftryk. Udsigten fra hotellet er helt ekstraordinær med panorama udsigt over Hong Kong øens skyline og hele den spændende skibstraffik i det smalle stræde mellem Hong Kong og Kowloon.
Jeg blev opgraderet til en executive suite som var et fantastisk værelse med trådløs internet, bose anlæg, fladskærm etc. 24 timers butler service og alt hvad man kan ønske sig. Udsigten fra værelset var den mest imponerende jeg nogensinde har haft, så det er nok ikke sidste gang jeg bor her. Hotellet er særdeles dyrt på restauranter etc, men der er jo masser af muligheder for at spise i Kowloon, så det behøver ikke at afskrække.
Hotellet har alt hvad man kan drømme om - infinity pool, spa-center, mall etc.
Hotellet ligger ca.40 minutter i taxi fra Hong Kong (Chep Lap Kok) lufthavn.