Jumeirah Beach Hotel - Beit Al Bahar

Jumeirah Beach Hotel - Beit Al Bahar

URL: http://www.jumeirahbeachhotel.com
Lokation: På Jumeirah beach som ligger i den sydlige ende af Dubai, ca. ½ times kørsel fra Dubai centrum.
Telefon: +971 4 3480000

Fantastisk hotel som mange gange er blevet kåret til verdens bedste hotel, både som forretningshotel og rekreation. Vi er enige. Dog er det et meget stort hotel med mindst 20 restauranter, mange poolområder og alt hvad hjertet kan begære. Ligger direkte på en fantastisk strand.

Som et hotel i hotellet boede vi på Beit Al Bahar som er 19 private villaer der ligger ved siden af selve Jumeirah Beach Hotel foran det fantastiske vandland Wild Wadi. Vi havde en virkelig utrolig villa som består af en stor terrasse med egen lille pool, liggestole, spisebord etc. Selve huset var med en meget stor entre, 2 store soveværelser, 2 store badeværelser (det ene med spa, det andet med badekar) og en dejlig stor stue med spisekrog og stort hyggesofahjørne.

Servicen på hotellet er helt unik som vi ikke har oplevet det andre steder. Små golfbiler henter en i villaen og kører en hvorhen man vil på området - for hvem gider gå i 45 graders varme.

Morgenmaden har alt hvad man kan drømme om (selv svinebacon) og bliver serveret hvor man ønsker - enten i villaen, på terrassen eller på en af de mange restauranter.

12 dage her var som 12 dage i paradis - bare med bedre service.

Af jens den 10 juli, 2004 08:19




Post en kommentar