Crowne Plaza, Kuwait City

Crowne Plaza, Kuwait City

Crowne Plaza, Kuwait City
Lokation: Tæt på lufthavnen (8-10 min) og tæt på ministerierne (5 min)
Telefon: +965-474-2000
Fax: +965-473-2020
Pris: Ca. 1200 kr pr. nat.

Jeg blev opgraderet til en suite via mit Royal Ambassador Priority Club kort, og der var tale om en mindre, men meget velindrette suite på Executive Floor (8. sal)) med et lille thekøkken, stue, soveværelse og et dejligt badeværelse. Der var TV i soveværelse og en stor fladskærm i stuen. Der er et fint trådløst WLan på hele hotellet, men jeg havde svært ved at få VPN igennem, men båndbredden var fin.

Der er 7-8 restauranter på hotellet, men jeg fik kun prøvet morgenmadsrestauranten som var rimelig, men ikke det mest spændende udvalg. Derimod var der et steakhouse (Rib Eye) som godt nok lige så godt kunne have ligget i Texas, men hvor de havde utroligt gode bøffer - stegt til perfektion. Servering var yderst venlig og der er gratis genopfyldning af cola. Som alle andre steder i Kuwait er der ingen servering af alkohol.

På 8. sal er der en Executive Floor, hvor der er checkin og en launge med servering af morgenmad, eftermiddags kage og aften snacks med frie drings - fuld tilgængelig for gæsterne på Executive Floors.

Som alle steder i mellemøsten er der en del fokus på sikkerhed, så man får den fulde lufthavnsscanning når man skal ind på hotellet.

Af jens den 22 august, 2006 05:28




Post en kommentar