Café Casablanca

Café Casablanca

b

Café Casablanca
Rosensgade 12, 8000 Århus C
Tlf.: 86 13 82 22

Endelig en anstændig spændende frokost i Århus.

Mange restauranter i Århus åbner først til aften, så det er normalt lidt småt med at kunne få et godt inspirerende frokostmåltid. Vi kom til Casablanca midt på eftermiddagen og fandt en bord, men ellers var alt (som altid) optaget.

Tjeneren havede travlt, så vi hentede selv menukortene i baren, men kom ellers hurtigt med drikkevarer og tog imod vores bestilling. Der var tale om en rigtig frisk tjener som var god til at lave lidt fis med min arabiske kunde og de faldt hurtigt i snak. Dejligt med en frisk betjening.

Nå, der var det sædvanlige café menukort, som jeg hurtigt hoppede over for de havde et spændende tapaskort med mange forskellige og man kunne få 4 tapas for 115 kr (2 for 65).

Jeg valgte:
* 1 skive stegt foie gras på en chips m. syltet rødbedetern i glas
* 2 grillede kammuslinger
* mindre stykker tandorikylling
* stykke af tun rullet i sesamfrø (?) med wasabi-creme

Det hele var intet mindre end perfekt tilberedt. Foie gras'en havde ikke fået for meget og stod godt til rødbeden (chipsen bidrag dog ikke det store), kammuslingerne var også stegt perfekt og var lysebruge og stadig næsten rå i midten som sådan nogle skal være. Tandorikyllingen var meget mør og holdte stilen og tunen var intet mindre end fantastisk og havde kun lige rørt en pande (som når man kysser sin tante) og den tilhørende wasabi-creme var ikke for stærk og supplerede rigtig godt, uden aqt overdøve smagen af lækker tun.

Prisen var særdeles rimelig for 4 så flotte små retter og jeg kommer igen hurtigt - måske skulle jeg få prøvet deres aftenmenu!

Cola: Coca cola fra hane
Kvalitet: *****
Kreativitet: *****
Stemning: *****
Toiletter: **

Af jens den 10 januar, 2004 04:29




Post en kommentar