Restaurant Koch Pakkerivej 2 8000 Århus C Tlf.: 8618 6400
SE DEN NYESTE ANMELDELSE AF KOCH'ERNE HER
Så blev det tid til at besøge brødrene Koch's relativt nye restaurant på Århus Havn i de gamle fiskeauktionshaller. Hvilken aften - det blev en af de kulinariske oplevelser, som man vil huske i lang tid og som man skal prise sig lykkelig for at have fået muligheden for at prøve.
Stedet er holdt i en enkel stram stil med åbent køkken og ca 20 borde belliggende med udsigt over lystbådehavnen og med et kik til Brdr. Kochs' brasseri som vi tidligere har anmeldt.
Vi sprang direkte til den store menu og hoppede ud i en 6 retters menu, som dog udviklede sig til mange flere retter. Jeg sprang vinmenuen over da jeg skulle køre hjem, men mine bordfæller valgte at tage vinmenuen med og de var ikke skuffede. Placeringen er dog det eneste minus ved Brdr. Koch's restaurant, for beliggenheden er af en sådan beskaffenhed, at man enten skal tage en taxi eller også må man finde en frivillig til at køre. Det er ikke et sted man går eller tager offentlige transportmidler til, men hvis man bruger 1000 kr/person på en middag, kan man vel også ofre en hund på en taxi.
Vi besøgte stedet en lørdag aften i december måned og der var fuld hus - vi havde bestilt bord over 1 mdr. i forvejen og stedet er så populært, at man skal være tidligt ude for at få et bord. Begge brødre var til stede - både i køkkenet og i restauranten. De er meget bevidste om at de også er en del af oplevelsen og er over selv de mindste detaljer - det er de dog ikke nødt til. Den øvrige betjening var både vidende på de spørgsmål, man stiller og professionelle på en god og afslappet måde.
Menukortet forklarer ikke meget om hvad man får - det nævner bare hovedingredienserne og så må man overraskes over hvordan tilberedningen er - et ok koncept, men jeg kan nu ikke se hvorfor det skal være så hemmeligt.
Nå, her er så hvad vi fik - generelt til hele måltidet var der små lune oreganoboller med krydderfedt og smør som var et fint tilbehør, dog et lidt magert brødudvalg i forhold til andre restauranter i denne klasse.
Det første, der kom ind kan man betegne som en pre happen, men sprøde butterdejsstænger med birkes, brudstykker af nogle rispuffer og Kæmpe karrycroitoner på spid - et sjovt "kom-i-gang-brød-sortiment" der var fint at hygge til mens man valgte menu og hvor vi nippede lidt til en fin "Kier royal".
Den første appetizer (eller "happen" som det blev betegnet på Molskroen hvor Jesper Koch tidligere huserede) var en varm "Sutteflaske" med suppe, Rødbede med peberrodsflødeskum, Fetamos med frisk citron og tyrkisk fladbrød og til sidst et stkke haj på kikærte-mousse. Sutteflasken var en munter måde at få suppe på - vi morede os med at kikke på de øvrige i lokalet, for det er umuligt at drikke suppen af denne "sutteflaske" uden at se ret sjov ud. Det er i øvrigt ikke en sutteflaske, men en lille flad flaske med skrugelåg, men vi hørte, at de kaldte den en "sutteflaske" i køkkenet. De øvrige happen's var spændende og smagsmæssigt udfordrende og gav os en ide om at denne aften ville blive noget ud over det sædvanlige.
Første forret var en gravad laks serveret med dild/lakserogn/cremfreche æg, æble gele samt boghvedepolenta med kæmpereje. Her var igen nogle spændende kompositioner, som fint klædte hinanden på en udfordrende måde.
Anden forret var serveret i Brdr. Koch's speciallavet dualistiske fad med 2 halve æggeskalslåg, hvorunder der gemte sig torsk bagt i ovn ved 55 grader serveret på mos af julesalat/soya/brunet smør/safran og i den anden halvdel en mousse rørt af Torskerogn på indisk brød. Her fik vi virkelig torsk på en helt ny måde.
Men med 3. forret blev det jul - ægte sønderjysk jul. Vi fik sKiver af let røget sønderjysk pølse, hakket grønkål, skinketern, skiver af rødløg, ristede løg serveret med en grønkålssuppe over. Dertil små pindemader med sønderjysk rugbrød og surrib. Det var en modig forret imellem meget fransk inspirerede retter, men det virkede fantastisk nu det var op til jul ogdet hele var så vellavet i små mundrette bidder, at det holdte. Dette kunne meget vel have virket kikset, men var det ikke.
Den obligatoriske ganerenser var et lille shot med the og citronskum som var et godt alternativ til den snart obligatoriske granité. Den skulle drikkes og ikke sippes, da smagen mellem the og citronskum skulle forenes for at det smagte.
Oven på et utal af forretter er det svært at komme efter med en hovedret, som skiller sig ud som klimakset, og det var den da heller ikke. På et leje af tørrede frugter (svesker, figner og abrikoser) var et stykke perfekt lyserødt stegt andebryst placeret oven på en knödel sammen med et lille stykke foie gras terinne. Rundt om var en god kraftig souce sammen med en lysere skum. Det var en meget velsmagende gedin ret, men ikke aftenens klimaks. Da vi havde spist op blev vi oven i købet spurgt om vi ville have mere hovedret - det sker ikke så tit på gode restauranter, men da vi gik hele vejen med alle retter, valgte vi at takke nej - det gjorde ondt!
Jeg var opsat på at gå hele vejen, så ost blev valgt fra et meget stort udvalg (35-40 forskellige) af gedeoste, danske oste (som Brdr. Kock selv modner) og blandede udenlandske oste. Hertil blev der serveret ristede tynde skiver sønderjysk rugbrød, mørkt nødderugbrød, lune honingglacerede nødder, syltede blommer og peberfrugter. Ostene var virkelig gode og velsmagende og Jesper Koch rådgav fint og tilbød at jeg bare kunne komme op og få mere.
Som en opvarmer til deserten fik vi en lille jule-mellemret, nemlig mini ris a la mante med kirsbær souce i lille krukke med skrugelåg. Fin at komme i gang med, men vi havde nok overlevet uden.
Deserten blev serveret smukt anretttet som de øvrige retter. Vi fik en B52: Shotglas med 3 farvet chokolade mousse (hvid, almindelig og mocca), baba med blandede citrusbåde, lun creme brûllé og appelsinsorbet i nøddeskål. ALt var vellavet, men nu var sulten ved at få overtaget, så her blev lævnet. Ærgeligt at man ikke kan få den slags med i en doggy-bag.
I det hele taget var det en fantastisk aften som er blandt mine top-3 bedste kulinariske oplevelser. Helheden med maden og den gode afslappede betjening fuldendte oplevelsen som vi havde en kedelig regnfuld december aften. En rigtig stor omvej værd.
Cola: Coca Cola fra hane Kvalitet: ****** Kreativitet: ****** Stemning: ****** Toiletter: ****
Hotel, Café og Restaurant Philip ÅBoulevarden 28 8000 Århus C Tlf.: 8732 1444
For godt 2 år siden havde jeg en mindre heldig oplevelse her, men der er sket mange ændringer på stedet og løbet meget vand i åen siden da, så derfor er anmeldelsen (på opfordring) fjernet.
Det Gamle Mejeri Bedervej 101 8320 Mårslet Tlf. 8693 7195
Da jeg gik post i Måslet kom jeg på Vilhelmsborg, som var et forfaldent sted. I den gamle inspektørbolig boede der stadig folk på første sal. Det gør der ikke mere - nu har hele stedet fået den store overhaling og i stuen/kælderen findes nu det bedste spisested i Århus Syd: Det gamle Mejeri.
Vi fik et godt overskueligt menukort, hvor venstresiden var menuen, som kunne vælges med 2-7 retter og hertil 3 forskellige vinmenuer, fra den billige til den store forkromede. Der var ingen a la carte menu. Højresiden startede med at skælde JP Århus ud for deres amatøragtige anmeldelser - her kan jeg kun være absolut enig. De var dog ikke mere hellige end at der i hallen hængte 5-6 avishelsider fra JP hvor stedet var anmeldt!
Nå, der var 4 forretter, en hovedret, ost (fra vogn med 27 forskellige) og 2 deserter at vælge imellem. Vi prøvede alt frem til desserten:
[Her er retterne som vi oplevede dem - ikke med samme udtryk som de brugte på menukortet] * Først en appetizer uden for menu: En carpaccio med citronsmør og små vindruer/rosiner fra Beder (!) [Det var en glimrende rimeligt traditionel komposition - fint med det lokal islæt] * Krappemos med kold okseconsommé og krapperuller med årets sidste ribs [Krapperullerne var uovertrufne, men den kolde consommé duede ikke så godt kold - den burde nok have været rygende varm] * Polenta indbagt kalvetunge på syltede perleløg [En dejlig simpel rimeligt traditionel ret - enkel og dejlig] * Kulmule på kogt rødbede [Dejlig perfekt dampet kulmule og rødbederne passede rigtig godt til kulmulen] * Shii-take svampe/foie gras-terinne i sky på kold græskarmos med kantareller og bacon [Jeg var meget spændt på om shii-take svampene overdøvede foie gras'en, men det virkede rigtig godt sammen. Alt i alt en flot ret og en god variation over en traditionel foie gras ret] * Andebryst med andeconfit-lår, demi-glace og kirsebær og surkål som i Alcase [Her var en rigtig god fyldig vinter-ret, med velstegt and og en dejlig mør confit - De lune kirsebær virkede rigtig godt med anden]
Så nåede vi ikke mere - vi kom kl. 18:30 og var færdige med hovedretten kl. 21, så vi syntes det blev for sent at tage dessert - selv om den lød spændende. Men den lidt lange ventetid afholdte os fra at fortsætte – Med en restaurant med kun 3 fyldte borde, kunne man godt bruge under 45 minutter pr. ret, med mindre man som kunde har udtrykt andet ønske. Cola: Pepsi cola på glas
Kvalitet: ***** Kreativitet: ***** Stemning: ***** Toiletter: ***** (med levende lys - dog ikke brug-og-smid-væk håndklæder)
Restaurant Era Ora Overgaden neden vandet 33B 1414 København K Tlf.: 3254 0693
På en lørdag var vi helt alene i restauranten, men hvilken udsøgt mad. Enkelt, men kvaliten var udsøgt. En fin detalje var, at man på menuen (som man kunne få med hjem) var påtegnet kokkene: Fabbio Mazzon og Fabio Donadoni.
Vi smagte: Cola: Husker ikke Forretter: * Grillede sardiner og squash * Hjemmelavet ravioli i olie og orange Hovedretter: * Kalvemørbrad på porrecreme med
Ost: * Udvalg af oste
Dessert: Tiramisù serveret på kaffeparfumeret karamel
Kvalitet: ****** Kreativitet: ****** Stemning: *** Toiletter: *****
Restaurant René Banegaardsplads 12 8000 Århus C Tlf.: 8612 1211
Vi leder pt. efter vores noter for at huske, hvad vi fik.
Vi smagte: Cola: Husker ikke
Kvalitet: ***** Kreativitet: ***** Stemning: **** Toiletter: ****
Restaurant Formel B Vesterbrogade 182 1800 Frederiksberg C Tlf.: 33 25 10 66
Dette var nok vores hidtil største oplevelse ud i kreativiteten. Vi var der da Nikolaj Kirk var i køkkenet, som var uovertruffet. Desværre har vi kun været der en gang.
Vi smagte: Cola: Coca Cola på glas Forretter:
Hovedretter:
Dessert:
Kvalitet: ****** Kreativitet: ****** Stemning: ***** Toiletter: *****
Restaurant Rudolf Marhis Dosseringen 13 5300 Kerteminde Tlf.: 6532 3233
En hyggelig afstikker til Kertiminde på vej hjem fra København var virkelig en omvej værd.
Kvalitet: ****** Kreativitet: **** Stemning: ***** Toiletter: *****
Café Amsterdam Cort Adelers Gade 2 1053 København K Tlf.: 3312 6614
Det skulle være det mest autentiske sted at få muslinger, men stedet var ikke ret spændende.
Hovedretter: * Muslinger dampet i hvidvin [Præsis som nogle sådan skal være - men ikke noget overraskende]
Kvalitet: *** Kreativitet: ** Stemning: *** Toiletter: **
Restaurant Gendarmen Skt. Annæ Plads 18 1250 København K Tlf.: 3313 4165
Tjaa, det var et pænt og ordtenligt sted, men ikke spændende. Det var dagen før Dronning Ingrids begravelse, så vi havde bord ved siden af de royales slægtninge.
Vi smagte: Cola: Husker vi ikke Forret: * Cremet Jordskokkesuppe [Præcis som sådan en skal være - dog uden overraskelser]
Hovedretter: * Braiseret Brissel og Poulade [Pouladen var fin, men brisslen var en lammebrissel og det havde slet ikke kalvebrisslens kvalitet og fine smag, så det var en skuffelse] * Grilleret Højrebsbouef
Dessert: * Æblekage
Kvalitet: *** Kreativitet: **** Stemning: *** Toiletter: ****
Restaurant etcetera Er lukket igen.
Maden var særdeles opfindsom og jeg tror vi talte over 15 forskellige retter. De var opfindsome, men desværre var smagen lidt kedelig.
Cola: Coca Cola på glas
Kvalitet: **** Kreativitet: ***** Stemning: **** Toiletter: ****
Restaurant Kommandanten Ny Adelgade 7 1104 København K Tlf.: 3312 0990 Jeg havde ikke sovet hele natten da jeg var der og lignede noget der var fisket op i nyhavn, men det lod betjeningen sig ikke gå på af og kulinarisk fik vi lidt af en oplevelse.
Vi smagte: Cola: Coca Cola på glas
Kvalitet: ****** Kreativitet: ***** Stemning: ****** Toiletter: *****